Danske kager © Anne au Chocolat

14 danske kager – en stolt tradition

I Danmark elsker vi at spise kager, og vi er faktisk også ret gode til selv at opfinde de kager, som vi spiser. Disse 14 kager, har deres kagerødder i Danmark - du får de helt klassiske opskrifter - og så de, der har fået et kærligt twist.

Mange af de danske kager, der findes, blev også nydt af vores forfædre i flere generationer bagud. Vores tiptiptipoldeforældre har - hvis de været heldige - måske gnasket en sød brunkage - eller peberkage som den også kaldes - i sig. Det kunne de nemlig i princippet godt have gjort, da det er den småkage, der kan dateres længst tilbage i tiden - helt tilbage til 1400-tallet, altså omkring middelalderen.

Den elskede hindbærsnitte er fra 1700-tallet, hvor man for første gang fik den idé, at man kunne komme frugt mellem bagt mørdej. Anna Ankers mor var en kendt hindbærsnittebager, og det siges, at H.C Andersen rejste hele vejen til Skagen for at spise hendes hindbærsnitter!

Kager som kartoffelkagen og medaljer er fra starten af 1900-tallet, hvor de fleste flødekager er fra. Flødekager var dengang noget helt nyt i Danmark, og i kategorien finder man også kager som Napoleonshat, Gåsebryst og Othellolagkage.

De danske kager er oftest forbundet med traditioner. Brunkager, vaniljekranse og jødekager spiser vi ved juletid, fastelavnsboller til fastelavn, kammerjunker om sommeren på koldskål og flødekager, når der er en særlig lejlighed.

De smager alle helt fantastisk, og er specielle på hver deres måde. Vi er stolte af dem, og nyder dem gerne med jævne mellemrum, så til ære for de danske kager, har vi her samlet 14 helt forrygende opskrifter på kager, der alle kommer fra Danmark, og som her er enten helt klassiske, eller også har de fået et kærligt og moderne twist.

Kilder: Samvirke, Wikipedia, Stiften.dk, Information.dk

<description>
<Fragilité>

Fragilité med kaffe og nougat

Fragilité kan med sit navn lyde som var det en fransk kage, men det er en dansk konditorkage! Prøv denne med kaffe- og nougatcreme. Find opskriften her

<description>
<Medaljer>

Medaljer – nemme og hjemmelavede

Medaljen er en klassisk flødekage, som er fyldt med dejligt hindbærfyld, vaniljecreme og flødeskum – en skøn kombination. Find opskriften her

<description>
<Napoleonskage>

Napoleonskage

Napoleonskagen er en dansk klassisk flødekage. Denne lækre variant er med vaniljecreme og jordbær med et twist fra mynte og lime. Find opskriften her

<description>
<Kartoffelkage>

Kartoffelkager med vaniljecreme og marcipanlåg

Den klassiske kartoffelkage har silkeblød vaniljecreme, flødeskum og et kakaodækket marcipanlåg, som man da ikke kan sige nej til! Find opskriften her

<description>
<Honningkage>

Honningkage med lakridscreme og nødder

En rigtig honningkage skal være godt krydret. Her får du en honningkage med blød lakridscreme og med masser af nødder og kakaonibs. Find opskriften her

<description>
<Brunkager>

Brunkager med et twist

Når du har smagt disse brunkager, så er dette den opskrift, du vil holde dig til fremover. Vi tror det! Find opskriften her

<description>
<Kransekage>

Kransekage

Kransekagen er lavet på skøn marcipan! Ikke for sød, men rullet i sprøde, hakkede mandler og pyntet med mørk chokolade. Find opskriften her

<description>
<Mazarinkage>

Mazarin med appelsin og knasende nougatskum

En saftig mazarinkage med appelsin, kanel og cremet nougatflødeskum samt knasende ristede hasselnødder – nemt og lækkert. Find opskriften her

<description>
<4 småkager 1 dej>

1 dej 4 småkager

Her er vaniljekranse, specier og jødekager, som alle er gode, gamle danske julesmåkager, som selvfølgelig sagtens kan spises hele året rundt. Find opskriften her

<description>
<Fastelavnsboller>

Fastelavnsboller

Små fastelavnsboller lavet af vandbakkelser fyldt med den dejligeste nougatcreme og flødeskum. Ja tak - også hele resten af året! Find opskriften her

<description>
<Romkugler>

Romkugler med chokolade

Rul dem fx i kokosmel, frysetørrede hindbær eller kakaonibs. Find opskriften her

<description>
<Kammerjunker>

Kammerjunker

Selvom opskriften her er en utraditionel udgave af koldskål, så er kammerjunkerne de samme gode gamle. Find opskriften her

<description>
<Tebirkes>

Hjemmelavede tebirkes

Hvad er bedre end tebirkes? Hjemmebagte tebirkes! Disse er nemme og helt igennem lækre. Find opskriften her

<description>
<Hindbærsnitter>

Glutenfri hindbærsnitter

Skal det være gluten- og sukkerfrit? Så prøv denne klassiske hindbærsnitte, der er uden begge dele og med hjemmelavet hindbærmarmelade! Find opskriften her