Jordbær © iStock

6 tegn på at jordbærrene i bakken er modne og velsmagende

Lad dig ikke narre af synet, når du er ude at købe jordbær. Det er en helt anden sans, du skal købe ind med

Jagten på det modne jordbær

Det er ikke til at vide med sikkerhed, om et jordbær smager godt, før man har sat tænderne i det. Det siger sig selv.

Står du med en bakke jordbær i supermarkedet eller hos grønthandleren, så er du dog langtfra på herrens mark, hvis du vil sikre dig, at bærrene er modne. Der findes nemlig flere gode tommelfingerregler, der kan minimere risikoen for, at du får kedelige jordbær med hjem.

Et par af disse husmodertricks kræver, at du laver et forsøg eller to med jordbærrene i bakken. Det er der muligvis nogle brugsuddelere, der vil rynke på næsen over. Men tænk sådan på det, at jordbærsælgerne jo heller ikke bryder sig om utilfredse kunder. Og i øvrigt har de sandsynligvis også selv testet jordbærrene, før de købte dem på engrosmarkedet.

6 tegn på at jordbærret er modent

  1. Et modent jordbær skal have en skinnende overflade.

  2. Bærret skal fremstå med en smuk rød farve både indvendigt og udvendigt.

  3. Stilken skal have en frisk grøn farve og ikke hænge slapt ned.

  4. Trækker du stilken ud af et jordbær, skal den hvide kerne i jordbærret let kunne komme med ud.

  5. Jordbærret skal smage godt. Ja, det lyder dumt, men det kunne være rart at have testet smagen, inden man køber jordbærrene. Prøve at smage på et lille jordbær i bunden af bakken. Disse skal smage lige så godt, som de store paradejordbær i toppen. Er bærrets smag ikke tilfredsstillende, bør du gå videre til den næste butik.

  6. Det allervigtigste og mest effektive trick til at bestemme om jordbærret er velsmagende er: BRUG NÆSEN! Vi kender alle den dybe duft af jordbær med associationer til vores fortryllede barndom. Den duft skal emme ud af bakken. Jo længere snuden skal ned i bakken for at aflokke disse duftnoter, jo dårligere et tegn er det.

4 årsager til at jordbær skuffer

  1. Flere moderne arter af jordbær er fremavlet med henblik på at bevare det friske look så længe som mulig. Det er således ikke længere smagen, der er i højsædet. Derfor kan skinnet godt bedrage ved nogle jordbær.

  2. Jordbærrene er undertiden blevet plukket for tidligt, så de kan opnå en lang levetid i butikkerne. Jordbær består af 90 % vand, så alt andet lige er det vanskeligere at få et saftigt modent jordbær uskadt frem til forbrugeren, end et hårdere og stadigt umodent jordbær.

  3. Jordbær skal helst ikke køles ned, hvis de skal bevare deres udsøgte aroma og duft. Det sker alligevel ofte under transporten fra jord til bord. Supermarkederne sælger også undertiden jordbær fra køledisken, og nogle steder bliver usolgte jordbær stillet i kølehuset natten over for at kunne sælges næste dage. Selvfølgelig kan jordbær både nedkøles og nedfryses, men det sker altid på bekostning af smagen.

  4. Grunden kan også være, at du spiser jordbær uden for sæsonen. I dag bliver sæsonen strukket med jordbær avlet i drivhus. Der findes også et langt større udvalg af sorter, som giver jordbæravlerne mulighed for at producere kvalitetsbær i et meget længere tidsrum end tidligere. Alligevel peaker de fleste jordbær stadig i juni måned og en del af juli måned. Derefter forøges risikoen for at få kedelige jordbær med hjem. Der findes dog også såkaldte remonterede sorter, der kan høstes fra juli til oktober, og derfor kan købes helt frisk langt ud på efteråret..

Sådan redder du jordbær

Har du en bakke med flere maste jordbær, og som måske også er gået lidt over tiden, så kan du alligevel redde dig en god skålfuld dessert ved først at rense jordbærrene, halvere de gode jordbær og derefter hælde noget balsamisk eddike ud over dem. Så er den der igen: den liflige duft og smag af jordbær!

Danske jordbær er ikke danske

De danske jordbær, vi hylder og elsker, er i virkeligheden slet ikke danske. Der har naturligvis altid eksisteret skovjordbær i Europa, men udbyttet var lille, og bærret blev ikke udnyttet kommercielt i stor stil.

Det var først omkring år 1900, at jordbær begyndte at blive dyrket i en større skala. Og her var det med udgangspunkt i krydsninger af jordbær fra Syd- og Nordamerika. De fleste jordbær i handlen i dag er en videreforældning af disse udenlanske jordbær.

Hvis det absolut skal være danske jordbær, så er skovjordbær den eneste mulighed. Enten dem du finder på marker eller i skovbunden, eller dem du selv kan dyrke i haven.

Danske jordbær dyrket i Danmark kan naturligvis med fuld ret kaldes for danske.

De bedste jordbær-sorter

Der er også mode i jordbær. I den første halvdel af 19-tallet var det sorten Dybdahl, der var mest populær. I 50'erne tog den tyske sort Senga Sengana over. To af de mest udbredte jordbær-arter i dag er Elsanta og Sonata. Den amerikanske krydsning, Honeoye, der først er kommet til verden i 1979, er også ret udbredt i handlen.

Det er sjældent, du kan se på bakken, hvilken jordbærsort den indeholder. Tager du et kig på de papkassen, som bakkerne står i, vil du her ofte kunne finde navnet på den jordbærsort, du køber. Bid mærke i navnet på sorten, for så kan du i fremtiden begynde at gå på jagt efter den sort af jordbær, som gør dig allermest lykkelig.

Kilde: Daily Mail