Avokado med rejer og stenbiderrogn © Tia Borgsmidt

Alt hvad du skal vide om stenbiderrogn

Stenbiderrogn er en lækker og delikat spise, der er i sæson netop nu. Derfor er det også med at nyde den, mens den er her. Rognen er superlet at tilberede, og egner sig både som forret, som del af en nordisk tapasanretning eller som delikat pynt!

Fakta om stenbiderrogn

Stenbiderrogn har et lidt pudsigt navn. Stenbider er nemlig kun navnet på hannen. Rognen kommer fra kvabsoen, der er stenbiderens hun. Hunnen er den største af de to, og det er primært på grund af dens delikate rogn, vi elsker denne fisk i foråret. Kvabsoens fiskekød er løst i det - her er hannens fiskekød mere fast og lækkert.

Hvornår kan du købe dem?

Stenbiderrogn er i sæson fra februar til og med april.

Hvor kommer de fra?

Stenbiderrogn er udbredt i et stort geografisk område. Fra december til maj kommer den til det danske farvand for at gyde. Herefter drager den tilbage til det nordlige Atlanterhav, men den er også udbredt i Grønland og Canada.

Rensning

Hvis ikke din fiskemand har renset din stenbiderrogn, så kan du gøre det meget nemt selv. Hæld koldt vand i en skål sammen med rognen, og pisk så med et piskeris. På den måde fanges hinderne i piskeriset. Si vandet fra, og dine stenbiderrogn er klar til brug - meget gerne med noget salt og citron.

Opbevaring

Frisk: Hvis du køber din rogn helt frisk fra fiskemanden, så kan den holde sig et par dage i køleskabet.

Frost: Fordi at rognen er i sæson i så kort tid, så kan det godt betale sig at fryse nogle portioner ned. De kan fryses i 2-3 måneder. Når du skal bruge rognen, er det vigtigt, at du tør den langsomt op, helst i køleskab.

Bæredygtig stenbiderrogn

Køb meget gerne bæredygtig stenbiderrogn, så skal du blot sørge for at købe den frisk og dansk. Undgå at købe stenbiderrogn fra det nordøstlige Atlanterhav. Det er typisk dem, du finder på glas i supermarkedet.

Tilberedning

Du kan enten tilberede din rogn helt klassisk på ristet franskbrød eller blinis med rødløg, cremefraiche, salt og peber, eller du kan lave en af vores spændende opskrifter med stenbiderrogn, som vi har samlet her.

3 gode grunde til at spise stenbiderrogn

  • De er lette at få fat i.
  • De er super simple at tilberede.
  • Og så smager de fuldstændig fantastisk!

Opskrifter med stenbiderrogn

<description>
<Salte æbleskiver med stenbiderrogn og rygeostcreme>

Salte æbleskiver med stenbiderrogn og rygeostcreme

Imponer dine gæster og få gang i din æbleskivepande med en anderledes forret, der er allerbedst, når den spises lun og frisklavet. Find opskriften her

<description>
<Avokado med rejer og stenbiderrogn>

Avokado med rejer og stenbiderrogn

En hurtig og sund salat, der er god til frokost eller som forret. Spis godt brød til. Find opskriften her

<description>
<Skaldyrsrulle med stenbidderrogn>

Skaldyrsrulle med stenbidderrogn

De mundrette hapser passer perfekt som en nem og lidt anderledes forret. Server en østrigsk flaske Grüner Veltliner til - den kan klare både laks og stenbiderrogn. Find opskriften her

<description>
<Julesalat med stenbiderrogn og rygeost>

Julesalat med stenbiderrogn og rygeost

Stenbiderrogn kan serveres på mange andre måder end med blinis og det traditionelle tilbehør. Fx som her i kombination med sprød julesalat og en rygeostcreme. Find opskriften her

<description>
<Pastinaksuppe med æble, stenbiderrogn og persilleolie>

Pastinaksuppe med æble, stenbiderrogn og persilleolie

Det er stadig sæson for suppe, så forkæl dig selv med en cremet pastinaksuppe smækfyldt med god smag og vitaminer. Find popskriften her

<description>
<Salat af jordskokker, avokado og stenbiderrogn>

Salat af jordskokker, avokado og stenbiderrogn

Få opskriften på en salat, der kombinerer smagen af forår – stenbiderrogn, avokado og jordskokker. Sæsonens stenbiderrogn smager forrygende sammen med bagte jordskokker. Find opskriften her

<description>
<Jomfruhummerbisque - temmelig klassisk>

Jomfruhummerbisque - temmelig klassisk

Jomfruhummere smager utrolig delikat og er billigere end hummer. Her bruger vi både skaller og jomfruhummerhaler! Find opskriften her