Du bliver klogere af at drikke vin © iStock

Du bliver klogere af at drikke vin

Der er intet så lækkert som et godt glas vin, og nu viser det sig, at det måske er med til at stimulere de små grå

Træn hjernen med vin

Der skal sjældent mange undskyldninger til at for at åbne en flaske vin, men hvis du alligevel mangler én, har vi den helt perfekte: Vin kan muligvis gøre dig klogere. Eller, det vil sige, ikke selve vinen, men det at drikke den.

Ifølge en amerikansk forsker i neurovidenskab behandler hjernen vindrikningsprocessen på samme måde, som når den tumler med en matematisk ligning.

Smag ordentligt på vinen

Hvis du skal træne hjernen med vin, er det vigtigt, at du tager en lille tår ad gangen og virkeligt smager på vinen, da hjernen lægger mærke til smagene og lugtene og på den måde stimuleres.

Heldigvis siger forskeren også, at du ikke skal spytte vinen ud, når du smager på den, for så får du nemlig ikke den fulde oplevelse.

Så se at få åbnet flasken, og husk at nyde din vin – det er jo for hjernens skyld!

Kilder: All Recipes og The Times