© Cecilie Helmersen

Frokost-opskrifter fra Herkules Pavillonen

Få de bedste frokost-opskrifter fra Herkules Pavillonen i Kongens Have, og pift din frokost eller de størrre ungers madpakker op.

Uimodståelige frokost-opskrifter

I hjertet af Kongens Have ligger den lille frokost-oase, Herkules Pavillonen. Her serverer forpagterne, Dorrit Elmquist og Merete Becker Ive, rustik cafémad lavet på gode råvarer - i stemningsfyldte omgivelser.

Kartoffelmad med boghvede, salat med cremet tuncreme og sprødt ristet rugbrød i serranosvøb, er nogle af mange opskrifter, som slotshavens gæster kan nyde i sensommer-solen. Men faktisk kan du også lave dem selv.

Herkules Pavillonen har udviklet 10 frokost-opskrifter til Måltid.

De kan laves til madpakken, som delikat frokost i weekenden eller til en picnic i den sidste sensommersol.

<description>
Holdet bag Herkules Pavillonen

Om Herkules Pavillonen

Herkulespavillonen ligger for enden af Kavalergangen og er et levn fra kong Cristian den 4.'s regeringstid, hvor den eksklusive pavillon fungerede som kongens lysthus under navnet Det Blå Lysthus.

Herkulespavillonens café tilbyder en indbydende smagsoplevelse med deres servering af moderne, rustik, cafémad bestående af årstidens bedste danske råvarer. Cafégæster kan se frem til en hjemmelavet kulinarisk oplevelse, der kan nydes både udendørs i slotshavens smukke omgivelser, kun et stenkast fra både Marionetteatret og Nordeuropas største staudebed, samt indendørs på pavillonens førstesal, der også kan lejes til private dinings, erhvervsarrangementer og lignende.