© Allt om Mat
Fest

Hvad er Fastelavn?

Boller op. Boller ned! Fastelavn er lige om hjørnet, og det betyder fastelavnsboller! Men hvordan var det egentlig i gamle dage med overtro, mad, mørk overtro, afsavn, renselse, gag og gøgl?

Fastelavn! Det vidste du ikke...

Boller op. Boller ned. Boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade! Fastelavn er om hjørnet, så vi har samlet vores bedste fastelavnsopskrifter, og taget et skridt tilbage i tiden. For hvad er det der fastelavn egentlig?

Hvornår er fastelavn?

Fastelavnssøndag ligger 7 uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fastelavnssøndag kan derfor ligge mellem 1. februar og 7. marts.

Til fastelavn, fastede man!

Fastelavnssøndag spiste man masser af flæsk, for dagene efter ventede fasten! Her stod den på syv ugers faste med søbemad og tørrede, saltede fisk. Idag spiser vi fastelavnsboller fyldt med flødeskum og creme, og masser af slik. Og spekulerer kun på faste som en luksus-mulighed for at rense lidt ud i kroppen og ikke som en religiøs pligt.

Fastelavnsmandag var det sidst chance for at spise løs af kødet i fadeburet. Hvis man spiste suppe var den helt gal – så ville man blive syg og skrante under de lange fasteuger. I Tyskland spiste mange pølser, og i England ville pandekager garantere velstand og holde plager som kakerlakker, insekter og andet utøj for døren.

Hvidetirsdag bliver nu om dage brugt til den international store Pandekagedag. Vi kender stort set ikke begrebet længere, men tidligere spiste man de sidste hvide luksusråvarer: De sjældne vinteræg, det dyre sukker, det hvide luksus-hvedemel, øl og mælk: Populær æggesøbe.

Askeonsdag var den første dag i fasten. Kirkegængerne fik tegnet et kors i panden med aske – et symbol på menneskets forgængelighed: Af støv er du kommet til støv skal du blive...

Fastelavn var barske løjer

Indtil for ca. 200 år siden var Fastelavn bestemt ikke en fest for børn! De voksne drak sig i hegnet og glemte med vilje al dannelse og god moral. Op til slutningen af 1800 tallet blev der løbet til fastelavn – et løb, der tit var en kombination af ballade og erotik. Katten blev først slået ud af tønden - og bagefter ofte slået ihjel med køller, fordi kitten symboliserede det onde. I dag er der ingen levende katte i tønderne, og fastelavn har i mange år været en børnefest med udklædning, pyntede legetøjstønder, kattekonge og kattedronning og masser af slik.

Farlig udklædning Til voksen-fastelavnsfesterne klædte de voksne sig ud som noget farligt, fx en bjørn eller djævlen, for at skræmme det onde væk.

Optog og masker I Italien havde man smag for løsslupne maskerader op til fasten, hvor smukke masker hjalp adelen til at blive nærmest usynlig, og man kunne opføre sig anderledes, end man dengang skulle og burde. En tradition, der kom forbi Danmark og varede op til 1700-tallet. Flotte karnevals- og fastelavnsoptog er stadig vigtige traditioner mange steder, som fx karnevallet i Rio de Janeiro.

Hit med pengene "Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade." Med milde trusler om ballade, gik børnene fastelavnsmandag fra dør til dør for ikke så mange år siden med deres sparegrise eller dåser for at samle nogle småpenge ind. De blev som regel brugt til at købe slik for. Måske var de heldige at få en fastelavnsbolle, som man I en eller anden form har kendt til i Danmark siden 1600-tallet.

Fastelavn eller karneval? Fastelavn kommer af plattysk og betyder aftenen før fasten. Karneval stammer fra latin, carne vale = farvel til kødet med en henvisning til den 40 dage lange faste. (Jesus fastede 40 dage i ørkenen).

Kilde: Bl.a. kristendom.dk