Paella med rejer, muslinger og blæksputteringe © Iform.dk

I FORM UGEPLAN: APRIL

Sund mad. 5 dage. I Forms ugeplan for april er spækket med kylling, rejer og mango, der giver din madplan et eksotisk præg. Du får også en indkøbsliste i magasinet, så du kan handle ind på en gang

Denne uges madplan byder på fem dejlige, eksotiske opskrifter, som sender dig tilbage til sydens dejlige varme. Der er både spansk paella og karry og mango fra det asiatiske køkken på menuen. Retterne har fokus på nemhed og tager alle under 45 minutter at tilberede.

Vi lover dig en ugeplan fyldt med opskrifter, der er super lette at tilberede, og som alle har smæk på smagene.To af opskrifterne er med samme slags kød, så du kan købe samlet ind og spare tid i supermarkedet.

Mango

Mangoen går igen i to af denne uges opskrifter. Frugten fra manogen er sød og blød, og tilfører de lidt mere spicy opskrifter et sødt twist. Mangoen stammer oprindeligt fra Sydasien, hvor vokser på Mangifera-træet.

Det er let at finde ud af, om en mango er moden eller ej. Den skal være rødlig eller orange i skindet (ikke for grøn!), og så skal den dufte kraftigt af mango i toppen, der hvor stilken har siddet.

Paella

Paella er en spansk risret, der oftest tilberedes med kød (kylling, svin) og skaldyr (rejer, muslinger). Retten stammer fra Valencia, som ligger på den spanske østkyst. Valencerne selv siger, at retten er et af deres kendetegn.