Kålguide med 11 forskellige typer kål

Selvom de fleste nok vil indrømme at broccoli er favoritten, så er alle slags kål sunde og gode. Spis de krysede, røde, grønne og hvide kål i et utal af opskrifter. Vi guider dig igennem de forskellige typer kål og matcher opskrifter så du kan få kål hve

Kålguiden

Hvis du er kålelsker eller bare nyder at spise kål i en eller anden form, så gør du noget godt for dig selv. Lidt kål hver dag nedsætter risikoen for kræft, og det bedst hvis kålen er rå eller tilberedt så lidt som muligt - for at bevare de sunde indholdstoffer skal kålen serveres så rå som overhovet muligt. Stoffet glucora-phanin, virker kræftforbyggende, og undersøgelser viser at folk der spiser meget broccoli og kål, nedsætter risikoen for kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Kål er ikke "kun" kræftforbyggende, men også rig på fibre, vitaminer, magnesium og andre mineraler.

Broccoli

Kaldes også superkål på grund af det høje indhold af glucoraphanin, der virker kræftforbyggende. Hvis du spiser 100-200gram om dagen opnåes broccoliens beskyttende virkning. Den nye broccolisort, superbroccoli, har et tredobbelt indhold af glycoraphanin, og er tæt på at blive produceret i Danmark. Lynsteg, damp eller spis broccoli rå.

Hvidkål

Hvidkål er den klassisk kål til stuvninger, brunkål eller saurkraut. Kålen er tung, tæt og rig på svovlforbindelser, som giver kålen den skarpe eftersmag og karakteristisk duft. Du kan sagtens langstidskoge kålen uden at miste smag, den bliver bare blød i struktur.

Spidskål

Spidskål er mild, sprød og en god begynderkål til dem der ikke er fødte kålelskere. Spidkålen ligner lidt Hvidkål, men er mere aflang og spids i toppen. Spidskål smager fantastisk i salater, dampet eller lynstegt. Skær kålen i tern eller strimler, og steg dem i en pande/wok eller i en foliebakke på grillen.

Romanesco

Romanescokål er en gammel italiensk kålsort, og en krydsning mellem broccoli og blomkål. Romanesco er finest i salater som rå, dampet eller lyntilberedt. Hvis du ønsker at ændre dine salater, kan denne kål sagtens erstatte både blomkål og broccoli.

Blomkål

Blomkål har en skøn nøddeagtig smag, og en sødlig smag når den koges eller dampes. En højt elsket kål af danskerne, og serveres ofte til fisk, krebinetter, suppe og gratin. For at bevare kålens bid og smag, bør den benyttes rå i tærter og gratin.

Savoykål

Denne kål stammer fra Savoie i det sydøstlige Frankrig på græsen til Italien. Den har en flot fransk og italiensk elegance i de grønne bølgede blade og dens blide smag. I Savoie tilberedes kålens store blade ved at blive bundet om kødstykker som små pakker. Hvorefter det dampes i øl el. vin. Savoykål er derfor perfekt til at lave kåldolmere eller kålwraps.

Grønkål

Grønkål har et meget højt indhold af kalk, hvilket gør det til perfekt spise for veganere der ikke drikker mælk. Ydermere har grønkål et højt indhold af C-vitamin, som kan dække ens behov om vinteren, hvor vi ikke får så mange bær og frugter. Grønkålens kraftige blade, sørger nemlig for at den kan holde sig helt ned til -20° frost. Perfekt til vinterens mange salater og stuvninger.

Rosenkål

Rosenkål er den type kål der enten er elsket eller hadet af danskerne, der findes ikke et mellem stadie. Rosenkål er nemlig mere bitter i smagen end de fleste andre kålsorter, og falder dermed ikke nemt i børns smag. Men du kan selvfølgelig hjælpe kålen på vej, ved at skære den i kvarte eller dele den blad for blad, før du lynsteger den (fantastisk med bacon). Kan også begå sig i vinterens salater med frugt og nødder. Rosenkål bliver flad og sødlig smagen, hvis den koges eller steges for længe.

Rødkål

Julens favorit kål med den rødviolette farve. Rødkålens røde farve kommer fra anthocyaniner, der er naturlige syre-base-indikationer. Anthocyaniner er farvestoffer og antioxidanter, som man mener beskytte mod kræft og hjertekar-sygdomme. Rødkål er perfekt syltet, og i forskellige salater.

Kinakål

Kinakål indeholder ikke mange fibre, og kan virke slap og smagsfattig ved brug i salater. I Asien er det populært at bruge kålen til fermentering, eller stege den med en masse kraftige krydderier.

Glaskål

Glaskål har en glasagtig overflade og antenner, som fungere som kålens blade der skyder fra kålhovedet. Kålhovedet kan skæres i papirtyndeskiver og serveres med olie-eddikedressing, eller stuves, steges eller bages til sprøde fritte. Kålen har en mild og sødlig smag.

Kilde:Samvirke.dk