Lækre opskrifter med saftige æbler

Danske æbler er nogle af de bedste og mest saftige, man kan bruge i sin madlavning. Vi har samlet vores bedste opskrifter med æbler.

Efterårsæbler

oktober, november og december

Rød Aroma Middelstort sensommeræble med en stærk aromatisk smag – forældresorterne er de gamle sorter Filippa og Ingrid Marie. Det sprøde æble er lige til at spise og god som madæble i salater og desserter.

Gala Must Middelstort rødt spiseæble med gule farvetoner. Meget saftigt og sødt, mange børns favorit.

Elstar Mellemstort rødgult spiseæble. Fast og saftigt med fin syrlig-sød smag og aroma –forældresorterne er Golden Delicious og Ingrid Marie. Et af de bedste spiseæbler, men også god til madlavning.

Rød Ingrid Marie Mellemstort, mørkerødt spiseæble. Fast og saftigt med frisk syrlig-sød smag. Dejligt at spise, og god i madlavning og til bagværk.

Cox Orange Mellemstort rød-grønt spiseæble. Fast halvtørt, sødligt frugtkød med kraftig aroma. Fortrinligt til bagværk, madlavning, salater og desserter.

Holsteiner Cox Mellemstort, spættet rødgult spiseæble. Fast, saftigt, lidt syrligt med god aroma, der minder om Cox Orange.

Rubens Mellemstort spiseæble med lyserød kind. Et fast, saftigt og sødt æble med bid i. Forældresorterne er Gala og Elstar.

Belle de Boskoop (klassisk madæble). Mellemstort rød-grønt madæble. Fuld af syrlig, aromatisk smag, der har gjort æblet til en klassiker i salater, bagværk og mad.

Pigeon Lille, lysende rødt spiseæble. Fast, lidt tørt, hvidt frugtkød. Karakteristisk syrlig-sød smag med toner af nødder. Skønt at spise og eminent i salater, til lynstegning eller desserter. Populær til dekoration.

Kilde: Sæson.dk