Aspargessalat med de lækreste pil-selv-rejer

Aspargessalat med fjordrejer © Pia Enghild
Nytår

Aspargessalat

1
Grønne asparges: Skær hovedet af de grønne asparges, skyl dem i koldt vand, og stil dem på køl.
2
Skær stænglerne i små stykker, og steg dem forsigtigt møre i halvdelen af smørret ved svag varme.
3
Tilsæt 3 blade ramsløg, og smag til med lidt salt og peber.
4
Blend de stegte asparges med en stavblender med halvdelen af fløden til en glat puré.
5
Bliver cremen for tynd, kan du jævne den med lidt maizena udrørt i koldt vand.
6
Hvide asparges: Skræl de hvide asparges, og skær hovederne af. Skyl hovederne i koldt vand, og stil dem på køl.
7
Skær stænglerne i stykker på ca. 4-5 cm, og steg dem møre i resten af smørret.
8
Gem nogle få stykker asparges til salaten. Blend resten med en stavblender sammen med resten af fløden, til du har en glat puré, og smag til med salt og peber.
9
Jævn evt. med lidt maizena udrørt i koldt vand, hvis cremen bliver for tynd.
10
Dyp de hvide aspargeshoveder i kogende letsaltet vand, ca. 15 sek.
11
Rejer: Pil rejerne for skaller og andre rester, og krydr dem med lidt salt og revet citronskal. Bruger du optøede, frosne rejer, drypper du grundigt af.
12
Servering: Anret fire tallerkener med rejer i bunden, de rå grønne aspargeshoveder sammen med de hvide, lynkogte aspargeshoveder og resten af de skivede stykker aspargesstængel imellem dem.
13
Fordel de to slags aspargescreme på anretningerne. Brug gerne en sprøjtepose, så får du det flotteste resultat.
14
Dressing: Dryp lidt rapsolie og citronsaft over, og drys også gerne med lidt havsalt.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre