Blomkålskraut med ristet spidskommen

Blomkålskraut med ristet spidskommen © Thefoodclub.dk

Blomkålskraut

1
Skyl blomkål, hvidkål og æbler. Hak blomkålen groft. Fjern de 2 yderste blade fra kålhovedet, skyl dem godt, og læg dem til side til senere brug.
2
Skær kålhovedet i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvart. Kernestykkerne kan du bruge i en anden ret. Snit kålen i fine strimler.
3
Udkern æblerne, og skær dem i tynde skiver eller små tern. Rist spidskommen på en tør pande, til de dufter og popper. Pas på de ikke bliver sorte.
4
Skræl gurkemeje og ingefær, og riv begge dele. Vej blomkål, kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en stor røreskål.
5
Læg kræfter i, og massér saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til den afgiver sin saft. Det tager ca. 5 til 10 min.
6
Hæld kålblandingen ned i patentglasset sammen med den udvundne saft, der nu udgør saltlagen.
7
Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så kålblandingen dækkes helt af saltlagen.
8
Hvis du har masseret kålen tilstrækkeligt, vil der være nok lage til at dække al kålen.
9
Find de yderste kålblade frem, og fold dem sammen, så de passer til glassets bredde.
10
Læg dem omhyggeligt ned over kålen i patentglasset, og pres dem ned under lagen, så kålbladene ligger som et beskyttende låg.
11
Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
12
Lad kålen fermentere i 21 til 28 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20°. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere.
13
Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner.
14
Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt, og kålen bobler af kuldioxid.
15
Når det ikke bobler så intenst mere, kan du nøjes med at åbne glasset med flere dages mellemrum, og til sidst undlade det helt.
16
Smag på kålen på den 21. dag eller før, afhængigt af temperaturen. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere videre.
17
Smag på den løbende indtil den 28. dag, hvor den bør være klar. 
Stil din blomkålskraut på køl. Den er nu spiseklar.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

silvia romero
Rapportér

Det ser pragtfuld ud!!! Og jeg vil begynde nú, at lave den. Spørg jeg: når man lægger alt sammen og trykker for at få saften ud... bliver blomkålen og æblen ikke helt ødelagt?? Er det i orden`? Og må trykkes kålen alene og bagefter tillægges blomkål o æblen?