Blomkålssuppe med spinat, kammuslinger og kapers

Blomkålssuppe med spinat, kammuslinger og kapers © Anders Schønnemann

Sådan laver du blomkålssuppe

1
Del blomkålen i små buketter. Skræl kartoflen, og skær den i små tern.
2
Varm olien i en gryde, og rist kartofler og blomkål i 2 min.
3
Tilsæt persille, hæld bouillon på, og lad suppen simre under låg i ca. 20 min.
4
Blend suppen, og tilsæt fløden. Smag til med muskatnød, salt og peber.
5
Varm lidt olie i en lille gryde, og fritér kapersene ved god varme i ca. 5 min., til de er godt sprøde. Afdryp på et stykke fedtsugende papir.
6
Tør kammuslingerne på et stykke køkkenrulle, så de ikke længere er fugtige. Krydr med salt og peber.
7
Smelt smørret på en pande. Når smørret er godt varmt, steges kammuslingerne i ca. 1 min. på hver side og tages derefter af panden.
8
Skyl spinaten, og slyng den tør. Anret suppen med frisk spinat, kammuslinger og friterede kapers.
9
Pynt med skovsyre.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre