Brioche - en fransk klassiker

Brioche - en fransk klassiker © Magasinet lækkerier

Sådan laver du brioche

1
Opløs gæren i den lune mælk i røreskålen
2
Slå æggene ud i en skål og pisk let sammen, hæld derefter æggene i mælken og rør kort sammen
3
Tilsæt 450 gr. mel og start røremaskinen. Tilføj mere mel hvis nødvendigt. Dejen skal kun lige hænge sammen og slippe siderne. Rør dejen godt elastisk, det tager ca. 10 min. i røremaskinen
4
Skru ned til lav hastighed og tilsæt smørret lidt efter lidt. Fortsæt med at ælte ved lav hastighed til al smørret er inkorporeret i dejen
5
Skru igen op på høj hastighed og ælt dejen elastisk. Dejen er klar når den er helt blank og skinnende og hænger sammen i et stykke når man hiver den op af skålen. Det tager ca. 10 min. i røremaskinen
6
Lad dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i ca. en time
7
Slå luften ud af dejen og placer dejen i en lufttæt beholder og placer den i køleskabet i 12-24 timer
8
Smør to muffinforme (med 12 huller)
9
Tip: Har du ingen muffinform, så brug en rugbrødsform og bag et brød i stedet for individuelle boller.
10
Tag dejen ud af køleskabet og vej den af i stykker på 45 gram.
11
Form hver bolle ved at folde dejen ind over sig selv et par gange og placer derefter hånden over bollen og tril dem runde ved at bevæge hånden i cirkulære bevægelser, indtil bollen har en rund og glat overflade.
12
Tip: Det er nemmest at forme bollerne flot, hvis dejen hænger en lille smule fast i køkkenbordet - hold derfor igen med melet og drys ikke mere end højst nødvendigt på bordpladen.
13
Placer hver bolle midt i hullerne og lad dem hæve til tre gange deres størrelse.
14
Tip: Tænd ovnen på 40°, og sluk den så snart den når temperaturen. Placer briocherne i ovnen og lad dem hæve til tredobbelt størrelse.
15
Dejen hæver hurtigt ved den lune temperatur og det vil kun tage 45-60 min. (Husk at fjerne briocherne når ovnen skal tændes igen – de står fint på køkkenbordet og venter til ovnen er blevet varm nok)
16
Sæt ovnen på 220°.
17
Pensel bollerne og pas på der ikke løber æggeblomme ned langs siden af bollerne, da det vil få briocherne til at sidde fast i muffinformen og forhindre dem i at hæve færdig i ovnen.
18
Bag briocherne i ca. 12-15 min., indtil de er gyldne udenpå og lyder hule når man banker på undersiden.
19
Fjern dem fra muffinformene og lad dem køle på en bagerist indtil servering.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre