Burger med lammebøffer, trøffel, figner og gedeost

Burger med lammebøffer med trøffel, figner og gedeost © Wolfgang Kleinschmidt

Burger

1
Balsamicoreduktion: Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Smelt sukkeret på en pande til en gylden karamelmasse.
2
Hæld balsamico på, og tilsæt hvidløg og timian. Kog ind, til der er ca. 1 dl tilbage. Lad afkøle.
3
Sæt ovnen på 250°.
4
Lammeburgere: Rør hakket lammekød med salt og peber.
5
Hak trøflerne, og kom i farsen – eller smag farsen til med trøffelolie.
6
Form, og pres burgere i en burgerform eller med en udstiksform, 7-8 cm i diameter.
7
Steg eller grill lammeburgerne på en hed pande, ca. 3 min. på hver side.
8
Læg dem på en plade med bagepapir.
9
Skær osten i skiver, og læg på burgerne. Steg burgerne færdige midt i ovnen, 12-15 min.
10
Pil rødløget, og skær det i tynde skiver, gerne på mandolin.
11
Hvis du vil give rødløgene en mildere smag, kan du stege dem lidt, inden du kommer dem på bøfferne.
12
Skær fignerne over på midten. Flæk burgerbollerne, og steg eller grill dem hurtigt på snitfladen.
13
Læg de lækre lammebøffer på bollerne, og server med rødløg, rucola, figner og balsamicoreduktion.

Milkshake

1
Nip jordbærene. Halver granatæblet, og pil kernerne ud.
2
Blend jordbær og granatæble, og passer det gennem en si.
3
Bland puréen med isen, og tilsæt mælk lidt ad gangen, til det får den ønskede konsistens.
4
Tilsæt mere end de 2 dl, hvis det bliver nødvendigt. Du kan også bruge jordbæris i stedet for vaniljeis, for at forstærke jordbærsmagen.
5
Hæld jordbær- og granatæbleshaken på glasflasker eller glas, og server med sugerør.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre