Cheesecake isdessert med hvid chokolade og rabarber

Cheesecake isdessert med hvid chokolade © Anders Schønnemann

Sådan laver du cheesecake isdessert

1
Pisk æggehviderne stive.
2
Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, og pisk til en blank og cremet marengs.
3
Pisk fløde med mascarpone til et blødt, ensartet skum.
4
Vend marengsmassen og mascarponefløden sammen.
5
Hak chokoladen, knus kiksene, og vend i iscremen.
6
Fordel iscremen i 4 silikonemuffinforme. Slå formene i bordet et par gange for at undgå lufthuller.
7
Dæk formene til, og sæt dem i fryseren, min. 6 timer.
8
Skær rabarberne i små stykker, og kom dem i gryden sammen med sukker og vaniljekorn.
9
Kog kompotten ved svag varme i ca. 10 min. Afkøl, før den blendes fint.
10
Tag kagerne ud af fryseren, 10 min., før servering. Anret på en bund af rabarberkompot, og drys med knuste digestivekiks.
11
Drys isdesserten med lidt kirsebær – eller hindbærstøv og pynt med skovesyre og evt. ribs.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre