Cheesecake med kirsebær

Cheesecake med kirsebær © Anders Schønnemann

Bund

1
Sæt ovnen på 175°.
2
Gør en bagering med 22 cm i diam. klar på en bageplade beklædt med bagepapir.
3
Bland mandelmel, flormelis og hvedemel i en skål med et piskeris.
4
Pisk æggehviderne skummende, tilsæt brun farin undervejs, og pisk dem stive.
5
Hæld de tørre ingredienser i, og vend sammen i hurtige, men forsigtige tag.
6
Hæld blandingen i kageringen, glat ud, og bag kagen midt i ovnen i 24-26 min. Åbn ovnlågen et par gange.
7
Afkøl på en bagerist. Kagen kan evt. opbevares på frost.

Syltede kirsebær

1
Bring vand og sukker i kog i en gryde.
2
Tilsæt kirsebær, og kog op.
3
Tag kirsebærrene op med en hulske, og kom dem i en skål. Lad lagen koge ind i ca. 5 min.
4
Hæld lagen over bærrene, afkøl, og opbevar i en tætsluttende beholder i køleskab.
5
Lad bærrene afdryppe i en sigte i mindst 1⁄2 time før servering.

Crumble

1
Bland smør, sukker, mandelmel, hvedemel og en smule salt i en skål, og saml dem til en ensartet dej.
2
Kom dejen i en beholder, og lad den hvile i min. 1 time.
3
Sæt ovnen på 165°.
4
Læg bagepapir på en bageplade, og nulr dejen i små stykker med fingrene. De må gerne have forskellig størrelse.
5
Bag midt i ovnen i ca. 14 min.
6
Hvis du synes, at stykkerne flyder sammen, kan du undervejs i bagningen tage bagepladen ud og hakke forsigtig.
7
Afkøl på en rist, og opbevar crumblen i en tætsluttende beholder.

Mousse

NB: Moussen skal i formen, så snart den er færdig.
1
Opblød husblas i en stor skål med koldt vand.
2
Gør et varmt vandbad klar.
3
Kom flødeost i en skål, og stil den i vandbad, så osten blødgøres.
4
Tilsæt 1 spsk. flormelis, og pisk glat med et piskeris.
5
Tag skålen fra vandbadet, og stil den til side.
6
Bring sukker og vand i kog i en lille kasserolle.
7
Kom æggeblommer i en skål, og hæld den varme sukkerlage over i en tynd stråle under piskning.
8
Sæt skålen over vandbadet, tilsæt den opblødte, knugede husblas, og pisk æggeblommerne, til de er skummende.
9
Tag skålen fra vandbadet, og pisk, til æggeblommerne er afkølede.
10
Vend dem sammen med flødeosten.
11
Pisk fløden til blødt skum.
12
Tilsæt flødeskummet i flødeostemassen, og vend den sammen, til den er ensartet.

Samling af kagen

1
Fór en kagering på 22 cm i diam. med plastikkantbånd eller cellofan.
2
Læg den bagte kagebund i.
3
Hæld ca. halvdelen af cremen over bunden, fordel de afdryppede kirsebær ovenpå.
4
Slut af med resten af cremen.
5
Sæt kagen i fryser eller i køleskab, indtil cremen har sat sig.
6
Pynt med crumble på overfladen, og lav evt. to baner med sigtet flormelis.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre