Citrontærte med hindbær

Citrontærte med hindbær © Anders Schønnemann

Sådan laver du citrontærte

1
Mørdej: Lav mørdejen ved at ælte alle ingredienserne sammen.
2
Smør en tærteform på ca. 24 cm i diam., og tryk dejen ud i formen og op ad kanterne. Dæk med film, og sæt i køleskabet en halv times tid.
3
Sæt ovnen på 200°.
4
Læg bagepapir over dejen, og fyld formen med tørrede bønner, ris eller salt for at undgå at dejen hæver op (det hedder ”at bage blindt”).
5
Bag bunden i ca. 15 min., til den er let gylden. Lad køle af.
6
Citroncreme: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
7
Mas kornene med lidt sukker, så de skilles ad. Kom sukker og vanilje i en blender.
8
Skær skallen fra citronerne, og skær frugtkødet i mindre stykker.
9
Kom i blenderen sammen med æggene, og blend jævnt. Kom fløden i og rør hurtigt sammen.
10
Sæt ovnen på 150°.
11
Hæld cremen i den afkølede tærtebund, og bag den ved 150° i ca. 30 min. til cremen har sat sig. Afkøl kagen.
12
Sæt ovnen på 250°.
13
Marengs: Kom æggehvider i en metal- eller glasskål, og pisk æggehvider, sukker og eddike stift med en håndmikser.
14
Fordel marengsen over hele citrontærten.
15
Bag kagen, indtil marengsen begynder at få nogle fine gyldne prikker.
16
Servér med hindbær, gerne friskplukkede.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre