Farseret lammerullesteg og gnocchi med tomat og oliven

Farseret lammerullesteg og gnocchi med tomat og oliven © Magnus Skoglöf
Påske

Lammerullesteg

1
Afpuds ben og brusk fra kødet. Læg slaget ud på et skærebræt.
2
Rør det hakkede kød med smuldret feta, hakket rosmarin, citronskal, spidskommen, salt og peber.
3
Fordel farsen på slaget i et jævnt lag, lad ca. 2 cm være fri i kanten, så det er nemt at rulle sammen.
4
Snør rullestegen med stegesnor ved at forme snoren til en løkke og trække den over rullen, gentag, til rullestegen holder sammen. Stram til, og bind.
5
Sæt ovnen på 125°.
6
Krydr ydersiden af rullestegen med salt og peber. Steg den gylden på panden i smør og olie på alle sider.
7
Læg rullestegen i et ovnfast fad. Steg midt i ovnen, ca. 2 timer.
8
Dryp gerne nogle gange undervejs.
9
Gnocchi: Kog gnocchi, ca. 1 min.
10
Skær aubergine i tern på ca. 1 x 1 cm. Krydr med 1 spsk. salt. Lad trække, ca. 15 min., for at fjerne den bitre smag.
11
Skær tomaterne i grove stykker. Skyl aubergineternene, og lad dem dryppe af. Steg dem i olie ved høj varme, til de er gyldne.
12
Tilsæt gnocchi, tomater og oliven. Tilbered yderligere ca. 5 min. Krydr med 1/2 tsk. salt og peber.
13
Vend plukket persille og smuldret feta i. Server med tynde skiver rullesteg, og hæld lidt af skyen over.
14
Lad rullestegen hvile, ca. 10 min., inden du skærer den ud i tynde skiver.
15
Nyd rullestegen med gnocchi.

Relaterede opskrifter

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre