Forloren hare - når mad med fars er særlig godt!

Forloren hare - Så klassisk som det nu kan blive © Madetmere.dk

Forloren hare

1
Stød allehånde og enebær sammen med 1tsk. salt og evt. peber i en morter.
2
Rør kød sammen med kryddersaltet. Tilsæt ca. 75 g bacon, skåret i tern, æg, revet løg og rasp.
3
Rør farsen godt sammen.
4
Tilsæt fløde til konsistensen er lettet en smule, men ikke for våd. Rør æbletern i.
5
Lad farsen trække 1/2 time på køl.
6
Sæt ovnen på 200°.
7
Form et farsbrød i en bradepande. Læg sirligt baconet over.
8
Vend den om, så bacon-enderne ligger nedad i bradepanden.
9
Kom en smule vand i bunden af bradepanden, og steg den i ovnen, ca. 35 min.
10
Rens og kog kartoflerne.
11
Tag den forlorne hare ud, og lad den trække under et klæde, før den skæres i skiver, 10 min.

Sovs

1
Smelt smørret i en kasserolle og rør melet i. Det skal stege let af.
2
Tilsæt væsken fra bradepanden. Sigt det evt. først.
3
Rør bouillonen i lidt efter lidt. Lad den koge godt op, 2 min., før fløden tilsættes.
4
Smag til med salt, peber, sennep og ribsgelé.
5
Lad sovsen koge ind til den ønskede konsistens.
6
Ryst solbær og sukker sammen.
7
Server med kogte kartofler, rystede bær, syltede rødbeder og franske kartofler.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre