Hjemmelavede doughnuts med glasur og cremet fyld

Doughnuts © Anne Au Chocolat

Doughnuts-dej

Bemærk dejen skal laves dagen før.
1
Lun mælken. Tilsæt sukker og tørgær. Kom det i en lille skål.
2
Rør sammen, og lad hvile i stuetemperatur, ca. 8 min.
3
Smelt smør i mikroovnen, eller en lille kasserolle, og køl af.
4
Pisk æg sammen, og pisk smørret med.
5
Rør æggeblanding og gærblanding i en røremaskine med en dejkrog. Tilsæt salt og mel lidt ad gangen.
6
Kør dejen videre røremaskinen, når alt mel er blandet i, 5-7 min.
7
Lad dejen hvile i røreskålen, 2 min. Kom den derefter over i en skål, som er let smurt med olie.
8
Dæk med husholdningsfilm, og lad dejen hvile på køl natten over.

Doughnuts

Bemærk de skal hæve i 70-90 min.
1
Rul den afkølede dej ud på et let mel-drysset bord til ca. 1 cm tykkelse.
2
Udstik cirkler med en udstikker på ca. 9 cm og derefter huller med en 3 cm udstikker.
3
Kom doughnuts og huller på bagepapir drysset med en smule mel eller på en silkone-måtte.
4
Dæk med et viskestykke og lad dem hæve lunt, ca. 70-90 min.
5
Varm olien i en gryde til ca. 180°. Steg 2-3 doughnuts ad gangen, ca. 45 sek., på hver side, indtil de er gyldne.
6
Brug en hulske til at fjerne doughnuts fra gryden, og placer dem på flere lag køkkenrulle.
7
Steg også hullerne.
8
Vend dine doughnuts rundt flere gange på køkkenrullen, imens du steger de øvrige - så de affedtes så meget som muligt.
9
Vend de lune doughnuts i sukker, evt. blandet med frysetørrede bær som her, eller kom valgfri glasur og pynt på. Server straks!

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre