Hjemmelavet a la Mama: Pizza pepperoni

Pizza pepperoni © Tia Borgsmidt / Styling: Lone Kjær
Til børn

Pizza pepperoni

1
Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt de øvrige ingredienser til dejen.
2
Ælt dejen 5 min., og lad den hæve ca. 1 time.
3
Pil løg og hvidløg, og riv dem groft. Hæld de hakkede tomater i en sigte over en skål.
4
Blend tomaterne med de øvrige ingredienser til saucen, og justér tykkelsen med den afdryppede tomatsaft.
5
Lad saucen trække ved stuetemperatur, ca. 30 min.
6
Skær peberfrugt i tynde strimler og champignon i skiver. Skær pølsen i tynde skiver, og riv osten groft.
7
Sæt ovnen på 250-275° varmluft - så højt, din ovn kan komme op. Sæt dine bageplader i ovnen.
8
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 4 lige store stykker.
9
Form dem til kugler, rul dem tyndt ud til bunde, og læg dem på bagepapir.
10
Smør saucen på pizzaerne, men lad kanten gå fri. Fordel peberfrugt, champignon, pepperoni og ost ovenpå.
11
Flyt pizzaerne ind på de brandvarme bageplader med en pizzaspade eller ved hjælp af en plade, bakke eller et bræt.
12
Bag, til dejen er gennembagt, og osten er smeltet, ca. 10 min. Servér straks.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre