Hvid chokolademandelkage med blåbærmousse

Hvid chokolademandelkage med ganache og blåbærmousse © Anne au Chocolat

Mandelkage

1
Sæt ovnen på 175°.
2
Blend mandlerne helt fint i en minihakker. Smelt smørret i en gryde.
3
Hak den hvide chokolade. Tag gryden af varmen, og tilsæt den hvide chokolade.
4
Rør godt rundt, så chokoladen smelter helt sammen med smørret. Køl chokoladeblandingen lidt af.
5
Pisk æg og sukker til en let og luftig konsistens i en skål.
6
Tilsæt chokoladeblandingen til den luftige æggeblanding lidt ad gangen under omrøring.
7
Vend de blendede mandler i.
8
Hæld dejen i en smurt rund springform, 20 cm i diameter, med bunden beklædt med bagepapir, og bag mandelkagen, 25-30 min.
9
Køl kagen helt af, og sæt den på køl i 2-3 timer, inden den skal nydes.

Blåbærmousse

1
Kom blåbær, sukker, vaniljekorn og -stang samt citronskal i en gryde, og bring i kog. Lad blåbærrene simre,i 5-7 min.
2
Udblød i mellemtiden husblas i koldt vand. Hæld blåbærrene i en sigte over en skål, og si blåbærsaften fra.
3
Vrid husblas fri for vand, og rør den straks ud i den varme blåbærsaft. Lad saften køle af til håndvarm.
4
Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskum i blåbærsaften ad tre omgange.
5
Fyld blåbærmoussen i en sprøjtepose, og fyld moussen i halvkugle-silikoneforme (4 cm og 6 cm i diameter) og stil formene på frost i 2-3 timer.

Hvid chokoladeganache

1
Hak den hvide chokolade helt fint, og kom den i en skål.
2
Varm fløden op til kogepunktet med glukosesirup og hæld over chokoladen.
3
Lad det stå, 2 min., og rør derefter i cirkulære bevægelser fra midten med en dejskraber, indtil ganachen er homogen.
4
Stavblend ganachen.
5
Hæld ganachen på mandelkagen i springformen og sæt den på køl, min. 2 timer.

Anretning

1
Tag mandelkagen med den hvide chokoladeganache ud af køleskabet, og fordel moussekugler ovenpå.
2
Sæt kagen tilbage på køl, og lad moussen tø op, 2 timer.
3
Brug en varm kniv til forsigtig at skære kagekanten fri, inden springformen løsnes.
4
Placer kagen på et fad, og pynt kagen med friske blåbær, høvlede hvide chokoladespåner og hvide chokoladeperler
5
Sæt kagen tilbage på køl indtil servering.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre