Jordbærcreme i mandelskal

Jordbærcreme i mandelskal © Lars Ranek
Gæster

Mandelskaller

Forbered gerne skallerne dagen før
1
Ælt hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og æg sammen til en ensartet dej, og stil den på køl i en times tid.
2
Smør linseformene med smør. Rul dejen ud i en halv cm’s tykkelse, og udstik dejen i runde kager ca. dobbelt så store som formene. Tryk dejen godt ned i bunden og op ad siderne i formen. Sørg for, at kanten er fint afsluttet og ikke flosset.
3
Fyld de tørrede kikærter i de dejforede forme, og bag dem ved 160º i 10-12 min., eller til de er gyldne.
4
Afkøl kort, pil forsigtigt kikærterne ud, og befri til sidst skallerne fra formen. De sprøde afkølede mandelskaller kan opbevares i en dåse med tætsluttende låg i op til en uge.

Hvid chokoladecreme

Forbered gerne cremen dagen før
1
Læg husblassen i blød i 1 liter iskoldt vand. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud.
2
Bring fløden i kog med vaniljekorn og den tomme vaniljestang, og tag så straks gryden af varmen.
3
Hak chokoladen fint, hæld vaniljefløden over, og rør, til chokoladen er smeltet. Vrid husblassen for vand, og rør den direkte op i chokolademassen.
4
Sigt cremen, og stil den i køleskab i tre timer, eller gerne helt til næste dag, til den skal vendes med jordbærsyltetøj.

Jordbærsyltetøj

1
Kog jordbær og sukker let i 10 min. Skum af undervejs. Blend, sigt og afkøl helt i køleskab, indtil halvdelen af syltetøjet skal blandes i den kolde hvide chokoladecreme.

Glaskaramel

1
Smelt al flormelissen til en gylden, klar karamel i en lille gryde. Sæt 3-4 klatter flydende, brandvarm karamel med god afstand på et stykke bagepapir med en ske.
2
Stryg straks klatterne fladt ud med paletten til fine glaskarameller. Gentag, til al karamellen er brugt.
3
Læg et nyt stykke bagepapir oven på alle glaskaramellerne, og opbevar dem sådan ved stuetemperatur, tørt og godt, inden de forsigtigt kan løsnes.

Anretning

1
Pisk den kolde, hvide chokoladecreme luftig med en håndmikser. Hæld halvdelen af jordbærsylte-tøjet op i den piskede creme, og vend forsigtigt med en ske, til cremen er ensartet.
2
Kom cremen i en sprøjtepose med glat sprøjtetylle, og sprøjt den ud i de sprøde mandelskaller. Vær lidt omhyggelig, det ses på resultatet.
3
Brug den resterende jordbærsyltetøj som sauce, og læg små dråber på tallerkenerne.
4
Servér med de elegante glaskarameller til.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre