Jordbæris med hindbærsauce

Jordbæris med hindbærsauce © Frederikke Heiberg

Sådan laver du jordbæris med hindbærsauce

1
Jordbæris: Kom jordbær i en blender sammen med de 125 g sukker, og blend, indtil jordbærrene er knust.
2
Tilsæt fløde, sødmælk og vaniljekorn, og blend i få sekunder, til massen er lind. Hæld over i en skål, og stil på køl i mindst 2-3 timer.
3
Kør herefter isen på en ismaskine, eller stil den i fryseren og rør jævnligt.
4
Hindbærsauce: Kom hindbærrene i en lille kasserolle, og lad dem småsimre under omrøring, til bærrene er kogt ud.
5
Smag til med sukker, så det ikke er for syrligt. Si og afkøl.
6
Kugl isen op, og servér den med hindbærsauce i bunden. Drys evt. med lidt hakkede pistacier på toppen.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre