Kartoffelkager med vaniljecreme og marcipanlåg

Kartoffelkager © Anne au Chocolat

Vandbakkelser

1
Sæt ovnen på 180°, varmluft.
2
Bring vand og smør i kog i en tykbundet gryde.
3
Tilsæt mel, sukker og salt, og rør kraftigt med en ske, til dejen samler sig og slipper både skeen og gryden.
4
Tag gryden af varmen, og lad dejen køle lidt af. Pisk æggene let sammen i en anden skål og rør dem i lidt ad gangen. Rør godt efter hver gang, indtil dejen samler sig fint og er blød og skinnende.
5
Kom vandbakkelsesdejen i en sprøjtepose med en 1 cm rund tylle, og sprøjt 10 vandbakkelser ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
6
Det gøres sådan: Sprøjt to striber dej på 7-8 cm ved siden af hinanden ud på pladen , så de sidder sammen.
7
Sprøjt en 3. stribe dej oven på de to striber i midten.
8
Bag vandbakkelserne, ca. 25 min.
9
Åbn ikke ovndøren undervejs i bagningen. Køl vandbakkelserne af på en bagerist.

Kagecreme med flødeskum

1
Halver vaniljestangen og skrab kornene ud.
2
Varm mælken op til kogepunktet sammen med den tomme vaniljestang.
3
Pisk æggeblommer godt sammen sukker, vaniljekornene og sigtet maizena.
4
Tag vaniljestangen op, og hæld mælken over i æggemassen. Pisk godt imens.
5
Hæld cremen tilbage i gryden, og kog den godt sammen under kraftig piskning, til cremen tykner.
6
Hæld cremen over i en skål, og køl den af.
7
Dæk skålen med film, og opbevar den på køl inden brug, ca. 1 time.
8
Pisk fløden til skum, og pisk kagecremen op med en elpisker, så den bliver dejligt cremet og silkeblød igen. Vend forsigtigt fløden i kagecremen.

Samling af kartoffelkagen

1
Skær en god lomme vandret i hver vandbakkelse, og fordel 2 spsk. creme i lommen.
2
Rul marcipanen ud til 2-3 mm tykkelse, og si kakaopulver henover.
3
Udstik marcipanen i 10 cirkler med en kageudstikker på ca. 7,5 cm.
4
Læg en marcipancirkel oven på hver vandbakkelse.
5
Nyd kartoffelkagerne med det samme, eller stil dem på køl indtil servering.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre