Mørk og lys chokoladecreme med rabarber-tagliatelle

hokoladecreme med rabarber-tagliatelle © Pia Enghild

Rabarber-tagliatelle

1
Træk det yderste farvede lag af rabarberne med en urtekniv, og kom dem sammen med vand, portvin og sukker i en gryde. Kog ved svag varme og under låg, ca. 15 min.
2
Skær resten af rabarberne i halve, læg i en skål, og overhæld dem med skrællerne og rabarberskyen.
3
Lad det hele marinere i køleskabet, ca. 24 timer.

Chokoladeganache

1
Kog fløden op, og hæld den over den hakkede, mørke chokolade. Rør, til chokoladen er smeltet, og blandingen er glat.
2
Fordel ganachen i bunden af fire dessertglas, og stil dem tildækkede i køleskabet, ca. 2 timer.

Hvid chokolademousse

1
Læg husblas i blød i koldt vand, ca. 10 min.
2
Smelt den hvide chokolade i en skål i et vandbad. Pisk æggeblommer med sukker og limeskal til en luftig æggesnaps.
3
Pisk 2 dl af fløden til en let skum, og bring resten af fløden i kog i en lille gryde.
4
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt den i den varme fløde.
5
Bland æggesnapsen med den smeltede, letafkølede husblas.
6
Vend herefter den smeltede chokolade i og endelig flødeskummet, lidt ad gangen. Fordel chokolademoussen oven på chokoladeganachen, og stil atter glassene på køl i ca. 3 timer.
7
Løft rabarberne op af lagen, skær dem i tynde tagliatelle-bånd, og fordel dem i dessertglassene.
8
Si lagen fra skrællerne, og hæld, lige inden serveringen, den iskolde rabarbersky over desserten.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

Maria Larsen
Rapportér

En lækker dessert opskrift med chokolade! Helt perfekt til både små selskaber men også bare en hyggelig aften på sofaen.

Inge Marie holmskov
Rapportér

Sikkert fine alle, men hvor ville jeg gerne have sukker og fedtindhold beskrvet.

redaktionen
Rapportér

Kære Inge Marie Holmskov, Tak for din mail til os. Vi kan ikke bidrage med ernæringsberegninger på opskrifterne, da det ikke er alle vore madskribenter, der arbejder med disse. Men gå kun ud fra, at de fleste kager og desserter på Måltid.nu er beregnet til ekstra hygge og gode gæster. God fornøjelse med Måltids-opskrifterne. mvh Redaktionen