Mumie macarons til halloween

Macarons

1
Sigt mandelmel og flormelis sammen.
2
Pisk æggehviderne stive med salt og pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en tyk og glat marengsmasse.
3
Vend forsigtigt mandelmel og flormelis i marengsmassen.
4
Massen må ikke være så tyk, at den laver toppe, men heller ikke så tynd, at den løber ud.
5
Prøv at sætte en klat med en teske; hvis den laver toppe, så vend lidt mere rundt i dejen og prøv igen.
6
Fyld massen i en sprøjtepose med glat tyl og sprøjt den ud i ca. 40 små cirkler (ca. 2 cm) på bageplader med bagepapir.
7
Slå pladerne i bordet for at fjerne lufthuller, og lad kagerne „tørre” ved stuetemperatur ½-1 time.
8
Sæt ovnen på 180° varmluft.
9
Sæt pladerne ind. Skru straks ned til 140° og bag kagerne 12 -15 min.
10
Lad dem afkøle på pladerne og flyt dem over på en rist.
11
Hvis de sidder fast, så læg bagepapiret på et fugtigt viskestykke, til de løsner sig.

Creme

1
Giv fløden et opkog og tag den af varmen. Rør den hakkede chokolade i fløden, til den smelter, og rør smørret i. Lad cremen køle af.
2
Vend halvdelen af makronerne med bunden opad. Fyld cremen i en sprøjtepose og fordel den i toppe på bundene.
3
Tryk de resterende makroner ovenpå.
4
Opbevar dem i en kagedåse i køleskabet i op til 2 dage eller frys dem.

Pynt

1
Lav glasur af flormelis og vand, som ikke er for tynd. Kom glasuren i en pose, klip i et lille hul og lav streger rundt på dine macarons så de ligner mumier.
2
Bland lidt ekstra glasur med sort farvestof, og placer dine små chokoladeperler og lav øjenæbler af den sorte glasur.
3
Find evt. kagepynt der ligner øjne.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre