Oksesalat med spicy kikærter to go

Oksesalat med spicy kikærter to go © Ulf Svane

Sådan laver du oksesalat med spicy kikærter

1
Kikærter: Hæld væden fra kikærterne, og tør dem godt.
2
Varm olien i en lille gryde, og steg kikærter tilsat chipotle og koriander. Steg under omrøring, til kikærterne bliver sprøde. Lad dem afdryppe på et stykke fedtsugende papir.
3
Bøffer: Krydr bøfferne med salt og peber, og steg på en varm grill i ca. 3 min. på hver side afhængigt af tykkelse, og hvor rødt du ønsker kødet. Lad kødet hvile, mens det øvrige tilberedes.
4
Salat: Skyl salaten, og slyng den tør. Snit radiserne.
5
Knæk den nederste træede ende af asparges, og skær asparges i snitter. Skrub gulerødderne, og skær i skiver på skrå.
6
Damp asparges og gulerødder i ca. 2 min., og afdryp.
7
Dressing: Rør yoghurt med mayonnaise og chipotle, og krydr med salt og peber.
8
Fordel lagvis salat, grøntsager, kød i skiver, chipotleyoghurt og kikærter i glas – og vupti, en lækker spicy oksekødssalat lige til at tage med.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre