Overdådig chokoladekage med tyk chokoladecreme

chokoladekage med tyk chokoladecreme © Lars Ranek

Chokoladecreme - laves dagen før

1
Hak 400 g chokolade fint, og kom i en skål.
2
Varm piskefløde og sødmælk i en tykbundet gryde. Pisk 8 æggeblommer og 80 g sukker sammen. De skal IKKE piskes hvide og skummende, men bare sammen. Pisk den varme mælk i æggeblandingen lidt ad gangen.
3
Hæld det hele tilbage i gryden, og varm op til 85° under konstant omrøring med en dejskraber.
4
Sigt cremen over i en skål, og der fra over chokoladen lidt ad gangen.
5
Rør med små bevægelser i midten af skålen for at blande creme og chokolade. Cremen skal være blank og ligne mayonnaise i konsistensen.
6
Brug et termometer til at måle, om chokolade-cremen er 35-40°. Kør den lune chokoladecreme igennem med en stavblender, så den bliver glat og fri for luftbobler. Stil overdækket på køl.

Chokoladekagebund

1
Sæt ovnen på 180°. Smør en form på ca. 22 cm i diameter med smør, og drys den med 75 g sukker.
2
Hak 140 g chokoladen fint, og smelt den sammen med smørret i en skål i et vandbad – endelig ikke for varmt. Chokolademassen skal være ca. 50° varm, når den er smeltet.
3
Pisk æggehviderne skummende i en skål, og tilsæt gradvist sukker. Pisk til de danner seje toppe.
4
Tilsæt 3 æggeblommer og lidt af de piskede æggehvider i den varme chokolademasse. Rør forsigtigt rundt, pisk ikke. Vend resten af æggehviderne i med en dejskraber.
5
Sigt hvedemel i, og vend forsigtigt det hele sammen.
6
Fordel dejen i formen, sæt den straks i ovnen. Bag til dejen er hævet og giver modstand, når man trykker let på overfladen, og kagens kant har trukket sig lidt fra formens kant, ca. 30 min. Dæk med aluminiumsfolie undervejs, hvis kagen bliver for mørk.
7
Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle helt af på køkkenbordet.
8
Kom chokoladecreme i en sprøjtepose, og fordel på kagen. Pynt evt. med nogle sprødbagte karamelchips.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre