Perfekt andesteg til jul og andre skønne højtider

Langtidsstegt and © Måltid
Jul

Andesteg

Få alle opskrifterne på tilbehøret til juleanden på Måltid.nu: Andesovs (andesauce), hjemmelavet rødkål og de brunede kartofler og meget, meget mere jul!
1
Tag indmaden ud, og gem til saucen. Fjern det hvide flommefedt, der sidder indvendig ved gumpen, og gem det til andebouillonen.
2
Tør anden indvendig med køkkenrulle, og gnid indvendig og udvendig med salt og peber.
3
Smelt smør. Skær æblerne i både, fjern kernehusene.
4
Fyld anden med æblebåde, svesker uden sten og persille, og luk med en kødnål. Læg den i bradepanden, og pensl med smeltet smør. Sæt ovnen på 125°, og steg 2 timer.
5
Hæld fedtet fra bradepanden, og gem det til andesovs og rødkål. Kom vand i bunden af bradepanden, og sæt anden tilbage i ovnen, endnu ca. 3 timer.
6
Anden er færdigstegt, når låret løsner sig let, eller når et prik med en stegegaffel i låret giver klar saft.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

Karen Grønne
Rapportér

Nem sund rødkålssalat til juleanden Snit et rødkål fint og rør 1/2 glas tyttebærsyltetøj i lad det lige trække mens anden steger velbekomme

Gerda Casper
Rapportér

Steg anden d. 23.dec. Lad den afkøle ca. 4 Tim . skær den pænt ud, læg folie på bradepanden , læg andestykker , svesker og æble på, klar til næste dag, læg folie over samt et klæde. Næste dag brunes andestykkerne i ovnen ca. 240 grader en halv time før den spises.