Petits fours med Dulcey-ganache

Petits fours med Dulcey ganache © Anneauchocolat.dk

Dulcey ganache

1
Hak chokoladen helt fint, og kom den i en skål. Varm piskefløde og glukosesirup op til kogepunktet i en lille gryde.
2
Hæld den varme fløde over chokoladen.
3
Lad det stå, 2 min., og rør derefter med en gummidejskraber i midten af skålen med cirkelrunde bevægelser, indtil der dannes en sammenhængende kerne.
4
Rør, til al fløden er blandet med chokoladen. Stavblend gerne ganachen til sidst.
5
Fordel ganachen i små silikone halvkugleforme (4 cm), og køl helt af.
6
Sæt på frost natten over, til ganachen er helt hård og kan vendes ud.

Mørdej

1
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen.
2
Rør indtil det ligner revet parmesan. Saml hurtigt dejen med æggeblommen til en kugle.
3
Dæk dejen til, og lad den hvile på køl, 30 min.
4
Sæt ovnen på 175°.
5
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til 3 mm tykkelse og udstik 18 cirkler à 4,5 cm.
6
Bag bundene på en bageplade beklædt med bagepapir ved varmluft, ca. 7 min, til de er fint gyldne – hold øje med farven undervejs.
7
Køl dem af på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt dåse eller boks indtil brug.

Samling

1
Kom en Dulcey ganache halvkugle på hver mørdejsbund og pynt med pekannødder. Enten hele eller fint hakkede.
2
Opbevar de små petits fours i en lufttæt beholder i fryseren, til de skal nydes.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre