Rabarberflødebolle - avanceret og blæret

Rabarberflødebolle © Andreas Mikkel Hansen

Rabarberkompot

1
Skær rabarberne i 3-5 cm stykker, kom i en skål sammen med sukker og citronsaft, og stil på køl –gerne til næste dag.
2
Tag nu 2/3 af rabarberblandingen fra og op i en gryde.
3
Kog den mør, 5-6 min. Tag af komfuret, og tilsæt straks den sidste 1/3 rabarber og citronverbena, og vend rundt.
4
Lad blandingen stå i 15 min., og afkøl.

Skum af rabarbersaft

1
Udblød husblas i koldt vand, ca. 5 min.
2
Lun ½ dl af rabarbersaften i en lille gryde, tilsæt det udblødte husblas, og lad det smelte under omrøring.
3
Hæld blandingen sammen med den kolde saft i en skål. Hæld det hele på en siffon ladet med 3 patroner, og stil på køl.

Lakridsfløde og marcipanbund

1
Bland fløde, mælk, citronskal, sukker og vaniljekorn, og smag til med lidt revet rå lakrids efter lyst. Stil på køl.
2
Ælt marcipan, brun farin og ymerdrys sammen, og rul ud på et bord. Udstik bundene til flødebollerne med et lille glas.
3
Sæt en marcipanbund på hver tallerken, top med kompot, så saftskum fra siffonen, og pynt som her med tørrede, knuste tranebær og et blad fra den søde steviaplante.
4
Servér iskold lakridsfløde til.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre