Saftig citrustærte - frisk og populær hele året

Citrustærte © Frederikke Heiberg

Mørdej

1
Kom melet i en stor skål, bland sukker og salt i kanten af melet, og put smørret og ægget i en fordybning i midten, inden du ælter det hele sammen.
2
Saml dejen færdig ved at trykke den sammen med håndfladen, mens mælken tilsættes.
3
Lad dejen hvile koldt i mindst 1 time, helst over natten.
4
Sæt ovnen på 200°.
5
Fór en tærteform godt i bund og sider med den udrullede tærtedej.
6
Dæk dejen med alufolie, prik nogle huller med en gaffel, fyld op med riskorn, og bag bunden i midten af ovnen, ca. 15 min. Gør fyldet klar, imens tærtedejen er i ovnen.
7
Tag formen ud, fjern forsigtigt ris og alufolie, og bag tærten igen, 5 min.
8
Stik med en gaffel, hvis bunden løfter sig lidt. Tag tærten ud, og lad den køle af.
9
Lad ovnen være tændt på 190°.

Tærtefyld

1
Pisk æg, sukker, citronsaft, appelsinsaft og reven skal fra frugterne i en skål, og pisk godt sammen.
2
Varm smør og piskefløde op i lille gryde. Tilsæt æggemassen, og sæt igen gryden over middelvarme.
3
Rør rundt, og lad cremen tykne, ikke koge! Hæld cremen igennem en si over i en skål, og lad den køle lidt af.
4
Hæld forsigtigt cremen i den forbagte bund, og lad tærten bage på næstøverste rille, ca. 20 min.
5
Skær imens fileter ud af citrusfrugterne.
6
Læg citrusfileterne i et fint mønster på tærten, sigt med flormelis, og glasér overfladen under ovngrillen eller med en gasbrænder.
7
Servér tærten lun eller kold.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre