Saftig sommerfrugttærte med 2 slags bær

© Frederikke Heiberg

Tærtebund

1
Kom melet i en skål. Lav en fordybning i melet.
2
Hæld sukker og salt på kanten af melet, og smør og æg i midten.
3
Ælt hurtigt sammen, tilsæt mælk, og saml dejen.
4
Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile koldt, 1-2 timer, gerne længere.
5
Rul den ønskede mængde dej ud, drys først med mel. Beklæd en tærteform med dejen. Lad den derefter afkøle i en time.

Creme

1
Skrab vaniljekorn ud af den halverede vaniljestang, og bring begge dele i kog sammen med mælken.
2
Kom æggeblommerne i en skål. Pisk dem kraftigt med sukker, til blandingen bliver hvid.
3
Tilsæt maizena uden at piske.
4
Tilsæt den kogende mælk under piskning.
5
Hæld det hele tilbage i gryden, og lad cremen koge, 1 min., under kraftig piskning. Pas på, den ikke brænder på.
6
Hæld cremen over i en skål, og køl af.

Mandelcreme

1
Sæt ovnen på 220°.
2
Ælt smør og flormelis sammen.
3
Hak mandlerne fint, og tilsæt dem sammen med ét æg ad gangen. Ælt med elpisker, 30 sek., for hvert æg, til blandingen er let og ensartet.
4
Tilsæt maizena, og bland til sidst med kagecremen i skefulde.
5
Blandingen kan holde sig otte dage i en lufttæt skål i køleskabet.

Saml tærten

1
Kom mandelcremen direkte over den kolde, ubagte mørdejsbund. Lad mandelcremen nå op til lige under kanten af formen.
2
Fordel bær i formen, og tryk dem let ned i cremen.
3
Bag i ovnen til cremen er fint hævet og gylden, ca. 30 min.
4
Lad tærten afkøle helt før servering.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre