Semifreddo med frosne hindbær og nøddeblonder

Semifreddo med hindbær og nøddeblonder © Maaltid.nu
Hurtig

Semifreddo

1
Halver vaniljestangen , og skrab kornene ud med en lille kniv. Skil kornene ad med den flade side af kniven i lidt sukker.
2
Pisk fløden til et let skum, og rør sukker og vaniljekorn i med en dejskraber.
3
Kør de frosne, iskolde hindbær i en foodprocessor/blender, og vend dem forsigtigt sammen med fløden, så luften ikke røres ud af flødeskummen.

Nøddeblonder

1
Sæt ovnen på 200°.
2
Hak nødderne fint - men ikke helt til nøddemel - i en foodprocessor/blender. Bland nødderne med sukker.
3
Smelt smørret ved svag varme i en lille kasserolle. Rør det smeltede smør i nødde-sukkerblandingen.
4
Tilsæt æggehvide, og rør nøddedejen sammen.
5
Sæt dejen i små toppe med en teske på en bageplade beklædt med bagepapir.
6
Sørg for god plads mellem toppene, da de flyder ud til 8-10 cm i diameter under bagningen.
7
Bag nøddeblonderne i ovnen, ca. 7 min., til de er gyldne med en mørkere kant.
8
Afkøl let på bagepladen, inden de tages af med en paletkniv. Tager du dem på en rist med det samme, vil de nok falde ned mellem tremmerne.
9
Nøddeblonderne kan holde sig sprøde i adskillige dage i en dåse.
10
Server semifreddo enten i glas med nøddeblonder ved, eller læg iscremen på en nøddeblonde og læg en ny blonde ovenpå, som en sandwich.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

Lis
Rapportér

Det ser super nemt ud og en god ide med nøddeblonder - det skal prøves i aften