Skumfiduser overtrukket med chokolade og kokos

Skumfiduser overtrukket med chokolade og kokos © Anneauchocolat.dk
Til børn

Skumfiduser

1
Udblød husblas i koldt vand, ca. 5-10 min. Varm vand og sukker op til kogepunktet i en gryde og tilsæt vaniljekorn.
2
Lad det koge, til sukkersiruppen når 110°.
3
Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør 1 blad husblas ad gangen ud i sukkersiruppen. Rør godt så husblassen smelter helt.
4
Når sukkermassen har en temperatur på 100°, pisk den da i en røremaskine eller med en elpisker, ca. 12-15 min., til der er pisket meget luft ind i sukkermassen, og den er kølet godt af.
5
Drys i mellemtiden en firkantet form på ca. 20 cm x 20 cm med et godt lag flormelis.
6
Hæld den færdigpiskede hvide sukkermasse over i formen og fordel det i et jævnt lag på ca. 2-2,5 cm tykkelse.
7
Drys mere flormelis over. Lad sukkermassen køle helt af i en halv times tid, vend ud på et skærebræt og skær ud i firkantede skumfiduser. Brug gerne et pizzahjul.
8
Dyp skumfiduserne i den smeltede chokolade og vend dem i kokosmel. Lad chokoladen størkne, inden de nydes.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre