Soufflé med mango og savoiardi

Soufflé med mango og savoiardi © Lars Ranek
Gæster

Sådan laver du savoiardi

1
Sæt ovnen på 190°.
2
Beklæd en bageplade med bagepapir. Stil den til side.
3
Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål, og stil skålen med æggehviderne til side.
4
Kom vaniljesukker i skålen med æggeblommerne, og pisk dem hvide og skummende.
5
Sigt hvedemel i, og vend det forsigtigt i med en dejskraber.
6
Pisk nu æggehviderne skummende, tilsæt flormelis under piskningen og pisk dem stive.
7
Vend dem hurtigt, men forsigtigt, i den anden æggemasse.
8
Kom dejen i en sprøjtepose, og sprøjt nogle ca. 10 cm lange “fingre”. Sørg for rigelig afstand mellem kagerne.
9
Drys lidt sukker over kagerne, sæt dem straks i ovnen og lad dem bage i ca. 20 min. Lad dem køle helt af, før de tages af bagepapiret.

Soufflémasse

1
Sæt ovnen på 180°.
2
Varm mælk, vaniljekorn og –stang op i en gryde til kogepunktet.
3
Bland sukker og hvedemel sammen i en skål. Hæld gradvist vaniljemælken over mel og sukker, og pisk det godt igennem.
4
Hæld blandingen tilbage i gryden, og lad det koge i 2 min. under kraftig piskning.
5
Tilsæt smør og appelsinlikør, og lad blandingen afkøle lidt. Tilsæt æggeblommerne.
6
Pisk æggehviderne stive med sukker i en skål, og kom dem i dejen. Vend det hele rundt med en gummidejskraber.
7
Smør en stor souffléform eller flere små souffléforme med smør, og drys dem med sukker.
8
Fyld først ca. halvdelen af formen op med dej. Fordel mango og savoiardikager, og slut af med resten af dejen.
9
Sæt straks souffléerne i ovnen, og lad dem bage i ca. 25 min. i stor form og ca. halvdelen af tiden i de små forme.
10
Tag souffléen forsigtig ud, drys evt. med sigtet flormelis og servér.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre