Sprøde og lækre anistunger

Punch og gløgg - Anistunger © John Bendtsen

Sådan laver du anistunger

1
Sæt ovnen på 175°
2
Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommer med vand og halvdelen af sukkeret. Pisk kraftigt. Du skal ende med en tyk, banangul creme.
3
Pisk stødt anis i cremen. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt lidt efter lidt resten af sukkeret.
4
Sigt mel på æggeblommecremen, kom halvdelen af æggehvideskummet ovenpå, og rør blandingen nænsomt sammen. Derefter vendes det resterende æggehvideskum i dejen. Fyld den i en sprøjtepose med påsat rund tylle.
5
Sprøjt 6-8 cm lange stænger på bagepapir. De skal være lidt tykkere ved enderne end midtpå, men faconen kommer helt af sig selv, når du starter og slutter sprøjtningen. Sæt kagerne med afstand.
6
Drys lidt anisfrø over, og sigt en smule flormelis på kagerne. Bag anistungerne i ovnen i ca. 12-14 min.
7
Afkøl småkagerne på pladen. De løsnes med en paletkniv. Opbevares i en dåse.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre