Tærte med mange grøntsager - enkel og mættende

Tærte med grøntsager © Wolfgang Kleinschmidt

Tærte

1
Sæt ovnen på 175°.
2
Fordel butterdejen i et tærtefad, ca. 24 cm i diameter.
3
Prik bunden med en gaffel. Stil fadet i køleskabet.
4
Skrub kartoflerne, og skær dem i meget tynde skiver, brug gerne mandolinjern.
5
Rens squashen, og skær i tynde skiver. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Skær tomaterne i tynde skiver.
6
Pisk den revne ost sammen med æg og fløde. Krydr med timian, ½ tsk. salt og peber.
7
Hæld blandingen på tærtebunden.
8
Bland olie, oregano og ¾ tsk. salt. Vend squashskiverne i olien, og læg dem i en ring yderst i tærtebunden.
9
Vend derefter kartoffelskiverne i urteolien, og læg dem i en ring inden for squashen.
10
Fortsæt på samme måde med løg og tomat, og placer til sidst en oliven i midten.
11
Bag tærten i den nederste del af i ovnen, ca. 45 min., til kanten har fået farve.
12
Læg alufolie over, og lad tærten hvile, ca. 20 min., inden den serveres.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

Jon Rasmussen
Rapportér

Opskriften lyder fin ,der er bare et problem ,der skrives bag i 45 minutter nederst i ovn ,men ikke ved hvor mange grader og dette burde jo være meget vigtigt .