Tærter med hindbær og hvid chokoladeganache

Små tærter med hindbær og hvid chokolade ganache © Anne au Chocolat

Mørdej

1
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine.
2
Skær smør i tynde skiver, og kom det i røremaskinen. Rør, indtil det ligner “revet parmesan”.
3
Kom æggeblommen ved, og saml hurtigt dejen.
4
Dæk dejen til, og lad den hvile på køl, 30 min.
5
Sæt ovnen på 170°, varmluft.
6
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd de små tærteforme med dejen.
7
Beklæd de mørdejsklædte tærteforme med bagepapir, og fyld dem derefter med ris eller tørrede linser, så dejen ikke glider ned, mens de forbages.
8
Bag tærtebundene, 10 min.
9
Fjern bagepapir og ris, og bag tærtebundene i yderligere 5-7 min., til de er fint gyldne og sprøde.
10
Tip: Opskriften giver dig en større portion mørdej, end du skal bruge til tærterne. Frys resten ned, dejen tør hurtigt op, og så kan du nemt lave en tærte, når lysten melder sig.

Hindbærfyld

1
Vaniljesukker: Bland 30 g sukker med kornene fra 1/4 vaniljestang.
2
Bring hindbær og hjemmelavet vaniljesukker i kog i en gryde, og lad det simre, 2-3 min.
3
Hæld de vaniljekogte hindbær i en skål til afkøling.

Hvid chokolade ganache

1
Hak den hvide chokolade helt fint, og kom den i en skål.
2
Varm fløden op til kogepunktet med glukosesirup, og hæld over chokoladen.
3
Lad stå, 2 min., og rør derefter i cirkulære bevægelser fra midten med en dejskraber, indtil ganachen er homogen.
4
Stavblend ganachen.

Anretning

1
Fordel hindbærfyldet i tærtebundene, og hæld forsigtigt ganachen over. Stil på køl, 3 timer.
2
Pynt med hvide chokoladespåner, hvide chokoladeperler og hindbærpulver, og server straks tærterne.
3
Tip: Du kan sagtens pynte kagerne i forvejen, og opbevare dem på køl i en lufttæt beholder, til de skal nydes.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre