Tarte Bourdeloue - pæretærte

Tarte Bourdeloue - Pæreklassikeren over dem alle © Mika Wulff, Magasinet Lækkerier

Sådan laver du mørdej

1
Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 60 g hvedemel i en røreskål, og saml det med hænderne.
2
Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt, men grundigt sammen.
3
Rul dejen ud i ca. 2 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg dej og papir på en lille plade eller bakke, sæt den i køleskabet, og lad den hvile i min. 1 time.
4
Lav i mellemtiden de pocherede pærer og mandelmassen.

Pocherede pærer

1
Skræl pærerne, fjern stilk og kernehus og halver dem.
2
Bring vand, sukker og citronsaft i kog, tilføj de halverede pærer til sukkerlagen og sænk varmen så meget, at lagen kun lige akkurat simrer.
3
Lad pærerne simre i ca. 10 min indtil de er møre, sluk varmen og lad pærerne køle af i sukkerlagen.
4
Når de er ved stuetemperatur, kan de duppes på køkkenrulle, og skæres i skiver på ca. en halv cm (lad dog de halve pære beholde formen, selvom de bliver skåret i skiver, så de kan placeres samlet på tærten)

Mandelmasse

1
Flæk vaniljestangen og bland vaniljekornene med lidt af sukkeret.
2
Bland blødt smør og sukker sammen i en skål og pisk til det er lyst i farven og luftigt i konsistensen.
3
Tilføj ægget og rør indtil massen er homogen.
4
Tilføj rom og mandelmel og rør til massen er homogen.
5
Tip: mandelmassen kan laves en dag i forvejen og opbevares på køl.

Samling af tærten

1
Sæt ovnen på 180°.
2
Tag mørdejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule.
3
Rul tærtedejen ud til 3-4 mm og placer den i tærteformen.
4
Spred mandelmassen jævnt i tærten og placer de halve pærer oven på mandelmassen i en cirkel og evt. en enkelt i midten, hvis der er plads. Strø mandelflager over tærten.
5
Bag tærten i ca. 35-40 min., indtil den er gylden og tærtebunden gennembagt. Befri fra tærteformen og køl ned på en bagerist.
6
Når tærten er kølet ned kan den pensles med lun abrikosmarmelade, for et fint skinnende look.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre