Tunsteaks med ovnbagte rødløg og fritteret salvie

Tun med bagte rødløg og quinoa © Wichmann+bendtsen

Sådan laver du tunsteaks med ovnbagte rødløg og fritteret salvie:

1
Sæt ovnen på 190° eller tænd for grillen.
2
Fjern de yderste tørre løgskaller. Bag løgene, 25 min. Eller pak dem i smurt staniol, og tilbered på grillen.
3
Skyl quinoa grundigt i koldt vand, og kog dem i dobbelt mængde vand, 15 min. Lad hvile, 5 min.
4
Rens, skyl, og afdryp spinaten grundigt. Steg den blød i en gryde med 1/2 spsk. olivenolie og 1/2 tsk. salt.
5
Steg salvieblade i 1/2 spsk.olivenolie på en lille pande. Brug gerne en madpincet til at vende dem med - når de har suget olie til sig, er de færdige.
6
Læg salviebladene på køkkenulle, krydr med salt.
7
Afrdyp spinaten i en sigte. Tryk let på den.
8
Dup tunen tørt med køkkenrulle.Grill eller steg i 1 spsk. olivenolie, 2 min. på hver side, ved høj varme, til den er sprød udenpå men rå indeni! Krydr med salt og friskkværnet peber.
9
Server tunbøfferne på spinatblade og fritterede salvieblade. Læg de bagte løg, rød quinoa og citronbåde ved fisken.

Kommentar

Del dine tips, forbedringer eller oplevelser med andre

Ole Christensen
Rapportér

Ser spændende ud men venter med indkøbende til på mandag