Unghanebryst med bønnesalat og glace

Unghanebryst med bønnesalat og glace © Anders Schønnemann
Weekend

Sådan laver du unghanebryst

1
Bønnepuré: Skyl de hvide bønner, og sæt dem i blød i koldt vand i mindst 10 timer. Kassér derefter vandet, og kog bønnerne møre i letsaltet vand i ca. 1 time.
2
Kassér kogevandet, og blend bønnerne med parmesanost, revet citronskal og fløde. Spæd til med lidt bouillon, til pureen har en passende konsistens.
3
Smag til med salt og peber.
4
Sæt ovnen på 200°.
5
Unghanebryst: Dup kødet tørt. Krydr med salt og peber, og brun det i smør, til det er gyldent. Læg det dernæst med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir.
6
Krydr med lidt timian, og steg i ovnen ved 200° i ca. 15 min.
7
Timian-glace: Hak løget. Varm olien i en gryde, og steg løget et par minutter, uden det tager farve.
8
Tilsæt timian og balsamicoeddike, og kog ind til det halve. Tilsæt bouillon og rødvin, og kog ind til det halve.
9
Si saucen, og hæld den tilbage i gryden. tilsæt honning, og kog, til glacen tykner.
10
Tag gryden af varmen, og montér med smør. Smag til med peber.
11
Bønnesalat: Nip bønnerne, damp dem i 2 min. og afkøl. Skyl salaten, og slyng den tør. Vend bønner med salat, olivenolie og eddike.
12
Anrét pureen på tallerkenerne, og servér med ungehanebryst, bønnesalat, og dryp timian-glace over.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre