Vandbakkelser med praliné-creme: Paris Brest

Vandbakkelser med Praliné smørcreme - Paris Brest © Madetmere.dk

Praliné

1
Sæt ovnen på 200°.
2
Læg mandlerne for sig og hasselnødderne for sig. Rist mandler og hasselnødder i ovnen, til de har taget farve, ca. 10 min.
3
Kom hasselnødderne i et rent viskestykke og nuller dem godt. Fjern skallerne.
4
Kog vand og sukker i en gryde til en mørk karamel. Så snart boblerne bliver større, er det vigtigt, du holder ekstra øje, for så går det hurtigt.
5
Kom mandler og hasselnødder heri. Fordel karamelmassen på et stykke bagepapir, og lad det køle.
6
Bræk karamellen i mindre stykker, og findel i en foodprocessor eller blender. Blend til en hel fin masse. Kom chokoladen i, og se hvordan massen samler sig.
7
Bliv ved med at blende, til den er hel fin. Kom i en bøtte, og sæt på køl.

Vandbakkelser

1
Sæt ovnen på 225°.
2
Kom vand, sukker, salt og smør i en gryde. Varm, til vandet koger, og smørret er smeltet.
3
Rør melet i på en gang. Bliv ved med at røre med en træske. Du skal ende op med en masse, som minder om marcipan i konsistens. Skru lidt ned, og varm den igennem, mens du rører, 2 min.
4
Tag dejen af varmen, og lad den køle en smule.
5
Pisk æggene sammen. Rør dem i dejen lidt ad gangen. Først ser det ud til, at dejen skiller, men den skal bare arbejdes sammen.
6
Fortsæt indtil der er en lind og blank dej. Tilsæt evt. 1/2 ekstra æg.
7
Kom dejen i sprøjtepose, og sprøjt enten boller eller kranse på en bageplade, beklædt med bagepapir. Husk de vokser meget i størrelse, så der skal være plads til de vokser. Kom hasselnøddeflager på toppen.
8
Sæt vandbakkelserne i ovnen, og skru straks ned til 200°. Bag i 20 min., til de er gyldne. Åbn ikke lågen, da de så falder sammen.
9
Lad dem køle.

Smørcreme med praliné

1
Over et vandbad piskes æg, sukker og vanilje lyst og fluffy. Det skal ca. blive tre gange så meget i mængde. Pisk hele tiden.
2
Tag skålen af varmen, og kom den over i en større skål med koldt vand. Bliv ved med at piske, til massen er kølet helt af. Det tager lidt tid.
3
Fold det meget bløde smør i den kolde æggesnaps.
4
Smag herefter til med Praliné-karamel, som også foldes i. Brug ret meget, så det bliver lidt mørkt. Smag efter.
5
Kom i sprøjtepose.
6
Del vandbakkelserne. Sprøjt smørcreme i dem. Luk til, og strø en smule flormelis over.
7
Tip: Prøv at lade være med at spise så mange, at du går i sukkerchok. Det er svært. Rigtigt svært faktisk.

Kommentar

Del et tip/kommentar og hjælp andre