Sommerens nemmeste gæstemenu © iStock

Sommerens nemmeste gæstemenu

Skal du have gæster i sommerferien, så har vi sammensat den nemmeste menu til dig, som du kan servere for dine gæster

En nem sommermenu

Hvis du er på udkig efter en nem menu til gæster, så er du kommet til det rette sted. Det behøver nemlig ikke at være spor besværligt at lave en lækker menu til sine gæster. Det beviser vi her, hvor vi har samlet tre retter, foret, hovedret og dessert, som er nemme at lave og som med garanti vil gøre dine gæster glade.

For at få en vellykket aften sammen med dine gæster, er der nogle ting du som værtinde eller vært kan gøre. Fx kan du tilberede så meget som muligt tidligere på dagene eller aftenen før, så ikke du skal stresse om aftenen. Som gæst er der også nogle ting du kan bidrage med, for at gøre aftenen god og hyggelig.

Forret

<description>
<Rispapirsruller med grønt og røget hellefisk>

Rispapirsruller med grønt og røget hellefisk

Vi er gået efter, at forretten skulle være simple, og uden for mange ingredienser. Og her passer de skønne rispapirsruller perfekt! De kræver ikke meget hverken tid eller kunnen, og så smager de vidunderligt. De vietnamesiske ruller har fået et mere nordisk twist. Find opskriften her

Hovedret

<description>
<Grillet colutte med svampesalt og grillede squash>

Grillet colutte med svampesalt og grillede squash med mozzarella

Culotten egner sig rigtig godt til at blive grillet, så du kan roligt invitere dine gæster på en god culottesteg. Den kræver ikke en uendelig lang grill-tid, og tilbehøret er simpelt, men velsmagende. Find opskriften her

Hvis du alligevel vælger noget andet kød, eller bliver i tvivl om, hvor lang tid stegen skal have, så kan du med fordel kigge i vores store grillguide, hvor du får tips og tricks til perfekt grilning.

Dessert

<description>
<Jordbær-rabarbertærte med kokos>

Jordbær-rabarbertærte med kokos

Hvis der er noget vi er vilde med, så er det rustikke tærter, der er super nemme at lave, og den kategori passer denne tærte perfekt ind i. Både bunden og fyldet er simpelt, og man skal langt fra være et geni i et køkken for at kunne mestre tærten. Find opskriften her

Skal I have et godt glas vin til maden, eller mens I venter på at stegen bliver færdig, så kan I læse vores bedste bud på 13 skønne sommervine, der alle koster under 50 kr.